Som mange andre går du måske med drømmen om at renovere dit køkken eller bygge om og dermed rykke køkkenet til et helt andet rum. Selvom drømmen lever, er der nogle steps på vejen, der kan gøre det svært at blive klog på, hvordan du når i mål. Det gælder særligt, når det kommer til prisen på dit nye køkken.
I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad det egentlig koster at få et nyt køkken. Det er ikke kun elementerne, der skal købes, men også hvidevarer og arbejdskraft. Artiklen skal gøre det nemmere og mere overskueligt for dig at finde frem til, hvor meget du skal sætte af til dit nye køkkenprojekt, og hvordan du mest sikkert kommer i mål.
Lad os starte ved en af de udgifter, der overrasker mange. Hvidevarer virker som en overskuelig post i budgettet, men når alt kommer til alt, er det ofte elementer, der koster det samme som selve skallen på dit køkken. De udgør dog også en vigtig del i funktionen, i og med at de sørger for, at du kan lave mad, vaske op og have mad på køl.
Det er ikke urealistisk, at du skal afsætte mellem 30.000 og 40.000 kroner til hvidevarer. Det kommer an på, hvad du har for øje, og hvilke mærker du foretrækker. For at blive inspireret til at lave et godt køb kan du hos koekkenunivers.dk søge inspiration og se, hvilke hårde hvidevarer du bør vælge.
Du skal også overveje, hvordan du ønsker, at dine hvidevarer skal være. Det kan være, at du drømmer om en kogeplade med indbygget emhætte eller en opvaskemaskine i skuffen. Jo mere teknisk og moderne det bliver, desto dyrere kan du også forvente, det bliver.
Et køkken bliver ikke kun opbygget af hårde hvidevarer. Der skal selvfølgelig et flot og funktionelt køkken til, og det koster selvfølgelig også. Alt efter hvor du vælger at købe dit køkken, vil prisen afspejle sig gennem dette.
Du kan søge mod de billigere løsninger, som du blandt andet finder i IKEA. Her kan du slippe af sted med et komplet køkken inklusive bordplade til en pris, der svarer til dine hvidevarer. Men her er størrelsen også afgørende for, hvad du ender med at betale. Jo større dit køkken er, desto højere bliver prisen.
Vælger du de mere eksklusive køkkenfirmaer, bliver prisen straks højere. Her kan det nemt løbe op i 100.000 kroner for et køkken, der er noget helt særligt. Det gælder eksempelvis for snedkervarer, der er dyre at producere, men til gengæld giver dig et helt unikt køkken.
For dig, der måske drømmer om at rykke køkkenet til et andet rum, bliver det også langt dyrere, end hvis du beholder det på den oprindelige placering. Du skal nemlig have fagmænd ud, der kan rykke de forskellige installationer til vand og afløb. Det kan hurtigt løbe op i 50.000 kroner for at få alt dette flyttet.
Lige meget om du flytter dit køkken eller ej, skal du have hjælp til el-installationerne. Men hvad det koster, afhænger af, hvor omfattende arbejdet er. Her kan du som udgangspunkt regne med en timepris på omkring 800 kroner. Dertil skal du selvfølgelig lægge eventuelle materialer, som dog er en mindre udgift i det store hele.
Du skal ikke blive overrasket, hvis dit køkken løber op i 150.000 kroner i det samlede beløb og ofte mere end det. Du skal også lægge budget for nyt gulv, maling og andre småting, der også er poster. Generelt set er et godt råd, at du altid skal sørge for at have en buffer i dit budget. Hellere afsætte flere penge, end hvad du egentlig regner med at bruge. For mange viser det sig nemlig at være en omkostningstung renovering, der til gengæld er til stor gavn og glæde.
Gennem at besøge pris-info.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik